TV2 har den seneste måneds tid dokumenteret to sager om overgreb på skoler i Birkerød. I dette afsnit har vi journalisten bag historierne fra Birkerød med til at sætte os ind i sagerne. Og shitstormekspert William Atak giver naturligvis sit bud på, hvad sager som dem i Birkerød gør ved en kommune og skolers omdømme.
Shitstorm(ene) kort fortalt
TV2 har dette efterår dokumenteret to forskellige sager om overgreb på skoler i Birkerød. Den første sag kom frem i september, da TV2 kunne fortælle om overgreb og krænkelser fra en 27-årig lærervikar på Søholmskolen i Birkerød. I denne uge kunne TV2 fortælle om endnu en sag i samme kommune. Denne gang på Birkerød Privatskole, hvor en lærer i udskolingen har haft upassende og uønsket adfærd over for flere elever. I begge sager har skolerne ikke underrettet kommunen, som de burde ifølge den skærpede underretningspligt.
Lyt med til afsnittet på Spotify, Apple Podcast, eller der hvor du normalt lytter til podcasts.