Det startede med en video i september, der dokumenterede fire betjente ovenpå en mandlig chefredaktør i en anholdelse, som blev sprayet i hovedet med peberspray. Derefter kunne DR afsløre i en dokumentar, hvordan flere betjente i Sydøstjylland har chikaneret en syrisk familie, som førte til forsvinden af 17-årige Farhad. Derudover bliver efterforskningsarbejde i voldtægtssager kritiseret, og der fremvises flere sager med politisvigt. Senest er 6 betjente anholdt og sigtet i en sag om salg af narko. Politiets kommunikationsafdeling har rigeligt at forholde sig til for tiden, og det har fået shitstormekspert William Atak til at kigge på det kluddermutter af shitstorme, som politiet er viklet ind i for tiden. 

I podcasten kigger vi på, hvorfor politiet skal have et stærkt kommunikationsberedskab i sager som disse, og hvordan et dårligt omdømme hos politiet kan have store konsekvenser. Politiet er en instans, der vedrører alle danskere, og derfor skaber politiets shitstorme og dårlig omtale også mange reaktioner og grund til debat. 

Hvor er det politiske ansvar?

Den negative opmærksomhed og omtale af politiet gør, at danskere kan miste tillid til politimyndigheden. Tobias Elmstrøm er retsordfører for Moderaterne og forstår udmærket, at danskerne kan have mistet tillid til politiet efter de mange dårlige sager. Det uddyber han i afsnittet og så giver han et perspektiv på, hvor det politiske ansvar er, når politiet ender i så mange møgsager, som danskerne har været vidne til det seneste stykke tid.