Den 10. juni udkom DR med dokumentaren “Sexisme i musikbranchen”, som skulle sætte lys på sexisme i branchen. Dokumentaren har udløst en regulær shitstorm mod både Martin Brygmann og Claes Antonsen. Forud for dokumentaren gik Martin Brygmann ud på Facebook og kommenterede på kritikken rettet mod ham i dokumentarens første afsnit, mens Claes Antonsen efter dokumentarens andet afsnit gik ud og undskyldte. Der er tale om henholdsvis en proaktiv strategi og en reaktiv strategi. Men hvilken har været bedst i denne situation? Vært Julie Fristed og krisekommunikationsekspert William Atak tager i det 33. afsnit af Den Perfekte Shitstorm fat på et emne, som i stigende grad bliver centralt i håndteringen af skandaler og offentlige shitstorms: proaktiv krisekommunikation. Samtalen kredser om de forskellige måder, hvorpå de to prominente danskere, Martin Brygmann og Claes Antonsen, har håndteret de alvorlige anklager mod dem, som blev afdækket i DR-dokumentaren Sexisme i Musikbranchen.
Shitstormen kort fortalt
Mandag den 10. juni rullede DR-dokumentaren “Sexisme i musikbranchen” over skærmen, hvor en anerkendt mand i musikbranchen anklages anonymt for krænkende adfærd mod en række unge, danske, kvindelige kunstnere. Forud for dokumentaren havde Martin Brygmann kørt en retssag i Københavns Byret for at få stoppet dokumentaren, der viste sig delvist at omhandle ham. Han mente, at der var tale om en dokumentar, der viste “udokumenterede freds- og ærekrænkende påstande” mod ham. Denne sag tabte han dog, og to dage før offentliggørelsen af dokumentaren gik han ud på sin egen Facebook. Her rettede han blandt andet kritik mod DR og produktionsselskabet Impact. Derudover kommenterede han på anklagerne mod ham, og han opfordrede til, at man kontakter ham, hvis man har oplevet grænseoverskridende adfærd fra ham. I andet afsnit af dokumentarserien er der fokus på krænkelser fra et bandmedlem i The Antonelli Orchestra, som blandt andet er med i TV2-programmet “Toppen af poppen”. I dokumentaren ved man ikke, hvem der er tale om, men to dage efter offentliggørelsen, står trommeslageren i bandet, Claes Antonsen, frem og undskylder. Modsat Brygmann valgte trommeslageren Claes Antonsen en mere afventende og reaktiv strategi. Han trådte først frem efter dokumentaren var udkommet og erkendte offentligt, at hans handlinger havde haft en negativ indvirkning på kvinderne omkring ham. I et Facebook-opslag skriver han, at han nu forstår, hvordan hans ord og adfærd havde fået nogle kvinder til at føle sig undervurderet på deres kunstneriske evner og i stedet vurderet på deres udseende. Claes Antonsens mere ydmyge tilgang og hans åbne erkendelse står i skarp kontrast til Brygmanns angreb på dokumentaren og mediehåndteringen
Konsekvenserne har været store for begge musikere. En Google-søgning viser et skadet digitalt omdømme, og flere samarbejdspartnere stopper al samarbejde med dem.
Er proaktivitet altid det rette valg i krisehåndtering?
De to kendte danskere, Martin Brygmann og Claes Antonsen, har altså valgt at håndtere dokumentarens kritik på vidt forskellige måder. Det åbner op for en spændende debat om, hvordan man håndterer en krise på bedste vis. Proaktivitet bliver nemlig ofte fremhævet som et vigtigt element i krisekommunikation, hvor man bør have en klar strategi for at håndtere dårlig omtale. Her kan de forskellige reaktioner på dokumentaren “Sexisme i Musikbranchen” give et unikt indblik i, hvilke fordele og ulemper der kan være i at agere proaktivt og reaktivt i krisekommunikation. Ekspert i kommunikation og branding William Atak argumenterer for, at proaktivitet oftest kan være en effektiv tilgang, hvis den følges af en gennemtænkt og empatisk kommunikationsstrategi. Han pointerer dog, at Martin Brygmann, ved at fokusere på at beskytte sit omdømme gennem beskyldninger mod dokumentarens skabere, fremstår defensiv. Ifølge William Atak kunne Martin Brygmann have håndteret krisen bedre og måske have haft en chance for at bevare tilliden blandt sine vigtigste interessenter, selvom hans omdømme stadig ville være under pres. Til sammenligning reagerede Claes Antonsen først reaktivt efter dokumentaren var udgivet. Her fremstod trommeslageren som en, der var ydmyg og tog kritikken til sig. Selvom han først reagerede reaktivt, kan man altså argumentere for, at hans mere ydmyge reaktion har en større risiko for at redde omdømmet. Hør afsnittet herover for at høre hele analysen fra William Atak på spørgsmålet – proaktivitet eller ej?