I afsnit 43 af podcasten Den Perfekte Shitstorm udforsker vært Julius Bjørneboe Petersen sammen med ekspert i kommunikation og branding William Atak en bemærkelsesværdig sag, hvor en simpel video af Frankrigs præsident Emmanuel Macron blev centrum for en massiv misinformationskampagne og shitstorm om kokain på sociale medier.

Shitstormen kort fortalt

Frankrigs præsident Emmanuel Macron, Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, var på vej mod Ukraine i et tog. Under rejsen blev de filmet i togkupéen, hvor Macron fjernede en lille hvid genstand fra bordet.
Denne uskyldige handling – at fjerne en simpel serviet – blev dog hurtigt til centrum for en omfattende misinformationskampagne og shitstorm. Videoen gik viralt på sociale medier med falske påstande om, at den hvide genstand var en pose kokain, og at en anden aflang genstand, som Merz hurtigt gemte, var et lille ske til at indtage stoffet med.
En enkel video af tre europæiske ledere i en togkupé blev pludselig omdrejningspunkt for beskyldninger om kokainmisbrug og upassende opførsel. Selvom nyhedsbureauerne hurtigt delte billeder og videoer i højere opløsning, hvor man klart kunne se, at den hvide genstand var en helt almindelig serviet, havde skaden allerede spredt sig vidt. En enkelt deling af videoen fra den amerikanske højrefløjsprofil Alex Jones opnåede næsten 30 millioner visninger og 25.000 reposts på X.

Misinformation som politisk våben

William Atak uddyber i podcasten, at denne sag illustrerer, hvor effektiv og farlig digital misinformation kan være, især når der er politiske interesser på spil. Han forklarer, at ifølge flere medier, herunder The Guardian og Euronews, var spredningen af den falske historie ikke tilfældig, men del af en klassisk russisk misinformationskampagne.
“Det handler både om, at algoritmer belønner det, brugerne interagerer med,” forklarer William Atak i podcasten. “Det handler også om, at misinformation – så snart muligheden byder sig – kan bruges som et politisk våben. Og det virker! Og det er det farlige ved fake news – for selv når sandheden kommer frem, spredes den aldrig lige så langt som misinformationen.”
Julius Bjørneboe Petersen spørger ind til, hvorfor ekstreme og kritiske opslag klarer sig så godt på sociale medier, og William Atak forklarer mekanismerne bag denne tendens.

Macrons reaktion på falske beskyldninger

Emmanuel Macron reagerede hurtigt på situationen ved at udsende en udtalelse via præsidentembedets officielle konto på X, hvor han beskrev sagen som bevidst desinformation spredt af “Frankrigs fjender” både i udlandet og i hjemlandet.
William Atak understreger vigtigheden af Macrons respons og karakteriserer den som strategisk korrekt: “Ja, han var nødt til at reagere. Den er ikke længere. Han er altså blevet rådgivet rigtigt,” siger William Atak. “I en ikke-digital verden kunne han ignorere den slags rygter og stole på, at folk selv ville skelne mellem sandheden og falske rygter. Men vi lever ikke i en ideel verden.”
William Atak fremhæver, at Macrons svar var effektivt, fordi det var klart og direkte. Han kaldte situationen, hvad den var – manipulation og fake news – uden at gå ind i lange forklaringer, hvilket ifølge William Atak var den rigtige tilgang til at tage kontrol over narrativet.

Mediernes rolle og ansvar

Et centralt tema i podcasten er mediernes rolle i sådan en situation. Julius Bjørneboe Petersen nævner, hvordan både danske og internationale medier har dækket historien, med overskrifter som “Gemte Macron kokain på toget til Ukraine?” fra Business Standard og “Macron, Starmer og Merz beskyldes for at sniffe kokain i Kyiv – og det kunne ligne en hilsen fra Moskva” fra TV 2.
William Atak rejser et kritisk spørgsmål om mediernes ansvar: “Vi er nødt til at forstå mekanismerne omkring den tid, vi lever i, hvor ALLE bare scroller hurtigt igennem nyheder i en super travl hverdag og ofte kun læser overskrifter,” pointerer han. Han understreger, at clickbait-overskrifter kan plante tvivl i læsernes bevidsthed, selvom selve artiklen senere afviser påstanden.
“Problemet er, at overskriften og den korte teaser ofte er det eneste, folk ser – og det er nok til at sprede rygter,” siger William Atak. Han foreslår endda, at der bør indføres en lov mod clickbait-overskrifter, der kan mistolkes.

Russisk indblanding og strategisk desinformation

I sidste del af podcasten dykker Julius Bjørneboe Petersen ned i sporingen af misinformationen. Han citerer det danske faktatjek-medie TjekDet, som har sporet påstanden om kokainmisbrug tilbage til de første opslag, hvor videoen bliver delt med den falske påstand. Det første opslag blev delt på X af en anonym fransk bruger ved navn “So” lørdag aften.
Særligt bemærkelsesværdigt er det, at påstanden hurtigt blev spredt på det russiske sociale medie Telegram, og blot få timer senere begyndte officielle russiske kanaler at gentage beskyldningen. Julius Bjørneboe Petersen fremhæver Maria Zakharova, talsperson for Ruslands udenrigsministerium, som en nøglefigur i spredningen af misinformationen. Selvsamme Maria Zakharova har tidligere delt påstande om, at ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj er “vild med kokain”.
William Atak beskriver situationen som digital krigsførelse: “Det her er ikke bare et tilfældigt opslag eller en tilfældig spekulation, der spreder sig viralt. Det er en klassisk og bevidst misinformationskampagne.” “Når en højtstående talskvinde for det russiske udenrigsministerium deler videoen med en kokain-påstand, er det ikke for sjov. Selvfølgelig har de en agenda.”

Sådan undgår vi at falde i fake news-fælden

Afslutningsvis spørger Julius Bjørneboe Petersen, hvordan almindelige borgere kan gardere sig mod at blive fanget af fake news. William Atak giver konkrete råd og deler en lignende dansk sag fra 2007 vedrørende Naser Khader, hvor en Se og Hør-overskrift ifølge Khader selv blev starten på hans politiske nedtur.
William Atak råder lytterne til at spørge sig selv: “Giver det overhovedet mening? Hvis noget lyder for vildt, for skørt osv. så gør dig selv og den kritiserede person eller virksomhed den tjeneste at læse hele artiklen + vær kritisk over for kilden.”
Han understreger også, at ansvaret ikke udelukkende ligger hos borgerne: “Når det nu er sagt, så er det ikke kun vores ansvar som borgere – jeg mener faktisk, at afsenderne har et endnu større ansvar. Medier, platforme, politikere og andre typer af offentlige personer har et langt større etisk ansvar for, hvad de sender ud i verden.”
Episoden giver et dybdegående indblik i, hvordan moderne misinformation spredes, og hvilke mekanismer der ligger bag – fra algoritmer på sociale medier til strategiske politiske kampagner – og understreger vigtigheden af kritisk medieforståelse i en digital tidsalder.