Dette afsnit af Den Perfekte Shitstorm belyser den stigende kritik, som influencere møder fra både medier, myndigheder og forbrugere, samt de konsekvenser det kan få for deres fremtid. Ekspert i kommunikation og branding William Atak forklarer blandt andet, hvordan influenceres rolle har udviklet sig med årene, og hvorfor de i større og større omfang bliver mødt af både kritik og større krav til at tage ansvar. Journalist Julius B. Petersen taler med William Atak om, hvad der kendetegner shitstorms mod influencere, og hvordan kritik mod influencere adskiller sig fra den kritik, virksomheder kan opleve. William Atak giver naturligvis også sine bedste råd til, hvordan influencere kan håndtere det at stå midt i en shitstorm. I afsnittet kommer vi ikke uden om konkrete eksempler på influencere, der for nyligt er blevet kritiseret og mødt af større krav. “Momfluenceren” Christina Sander blev udfordret af Radio 4 på sine politiske forslag om, hvordan danskere skulle få lyst til at få flere børn. Sundhedsstyrelsen indledte et samarbejde med influenceren Mette Helena med et budskab om, at alkohol ikke anbefales til unge under 18. Derefter afslørede Radio 4, at selvsamme Mette Helena tidligere havde reklameret for alkohol. Endelig inviterede erhvervsminister Morten Bødskov (A) både influencere og brancheorganisationer til et møde, hvor han mente, at influencerbranchen ikke tog tilstrækkeligt ansvar i deres markedsføring af usunde madvarer til unge følgere.
Afsnittet byder på….
Afsnittet indledes med, at William Atak forklarer, hvordan influencerfænomenet langt fra er nyt. Historisk set har berømte personer som kongelige og kendte musikere fungeret som influencers. Med udviklingen af sociale medier er influencers nu blevet en uundgåelig del af det moderne marketinglandskab. William påpeger, at den store forskel mellem tidligere tiders berømtheder og nutidens influencere er, at det i dag ikke kræver store summer at opnå enorm rækkevidde. Han nævner Khaby Lame som et eksempel på en influencer, der har opnået stor succes ved blot at være underholdende og enkel i sin kommunikation.
William fremhæver også, at den hurtige vækst i influencerens rolle har skabt en slags “det vilde vesten,” hvor mange influencere opererer uden klart definerede etiske retningslinjer eller tilstrækkelig ansvarsfølelse. Denne mangel på regulering har ført til kritik fra både myndigheder og medier, især omkring spørgsmål om transparens, etisk troværdighed og reklamer rettet mod sårbare grupper.
Konkret kritik mod influencere
I afsnittet nævnes desuden flere konkrete eksempler på influencere, der har været i modvind den seneste tid. Christina Sander er såkaldt “momfluencer” og blev kritiseret i et interview på Radio 4 for ikke at have gennemtænkt de økonomiske konsekvenser af sine politiske forslag om forbedrede vilkår for småbørnsfamilier. Det har skabt en debat om, hvorvidt det er fair at stille influencere til ansvar som ekspertkilder, når de deltager i politiske debatter, eller om de blot skal anses som private erfaringskilder, der deler deres personlige holdninger.
Et andet eksempel er influenceren Mette Helena, som indgik i et samarbejde med Sundhedsstyrelsen om en kampagne rettet mod unges alkoholforbrug. Hun blev senere kritiseret, da det blev afsløret, at hun tidligere havde reklameret for alkohol på sine platforme. Endelig tordner erhvervsminister Morten Bødskov (A) mod hele influencerbranchen, som han ikke mener tager det nødvendige ansvar i deres markedsføring af burgere og chips til unge. Denne type kritik understreger behovet for, at influencere er bevidste om deres ansvar og de konsekvenser, deres handlinger kan have.
Kritik fra flere sider
I afsnittet kommer William Atak og Julius B. Petersen også omkring, hvad der sker, når kritikken ikke kun kommer fra medierne, men også fra officielle myndigheder som et ministerium. William Atak forklarer her, at når en influencer bliver kritiseret af en offentlig myndighed, kan det have alvorlige konsekvenser for deres professionelle relationer og samarbejdsaftaler med annoncører. Virksomheder vil ofte undgå at blive associeret med en kontroversiel influencer af frygt for selv at ende i en shitstorm, hvilket kan skade influencerens karriere og indtjeningsmuligheder. William Atak understreger vigtigheden af, at influencere og de bureauer, der repræsenterer dem, har en solid forståelse af det ansvar, der følger med at have så stor indflydelse. Det handler ikke kun om at opbygge et populært navn og tjene penge her og nu, men også om at bevare et godt omdømme på lang sigt. Hvis influencerne ikke formår at leve op til de etiske standarder og det ansvar, der følger med deres rolle, kan det medføre, at deres karrierer lider alvorligt.
Kritik mod influencere vs. kritik mod virksomheder
I podcast-afsnittet dykkes derefter ned i forskellen mellem shitstorms rettet mod virksomheder og shitstorms rettet mod influencere. William forklarer, at mens virksomheder har strukturer og ressourcer til at håndtere en krise, er influencere langt mere sårbare, da deres personlige brand er direkte knyttet til deres personlige omdømme. En shitstorm kan derfor være ødelæggende for en influencer, da det ikke kun er deres brand, men også deres personlige identitet, der bliver angrebet.
Gode råd til at håndtere kritik som influencer
I afsnittet kommer William Atak også med konkrete råd til influencere, der bliver ramt af en shitstorm. Her understreger han, at det er afgørende at tage ansvar hurtigt og strategisk, hvis man har begået en fejl. Kommunikation med følgere er essentiel; influenceren skal være åben og ærlig om, hvad der er sket, og forklare, hvordan de vil løse problemet. Det er også vigtigt at søge professionel hjælp til at navigere gennem krisen, samt at lære af situationen for at undgå lignende problemer i fremtiden. Endelig pointerer William vigtigheden af at passe på sit mentale helbred, da det kan være ekstremt belastende at stå midt i en shitstorm. Han opfordrer influencere til at få støtte fra venner, familie, og eventuelt professionelle som psykologer, terapeuter eller coaches.
Influencerbranchen i fremtiden
Til sidst i afsnittet tager Julius og William en snak omkring fremtiden for influencerbranchen. William mener, at den stigende kritik faktisk kan være positiv, fordi den tvinger influencere til at tage deres ansvar mere alvorligt og dermed blive betragtet som mere professionelle aktører – også i politiske debatter. Han ser det som en nødvendighed for branchens udvikling, at influencere lærer at håndtere kritik og de krav, der følger med deres voksende indflydelse. Selvom shitstorms kan være destruktive for individuelle influencere, kan de på sigt styrke branchen som helhed, hvis de bliver grebet på den rigtige måde og fører til en højere grad af professionalisme samt ansvarlighed blandt influencere.