William Atak – Ekspert i shitstorms




William Atak er en anerkendt ekspert inden for digital marketing og kommunikation med specialisering i krisekommunikation. Han er efterhånden blevet pressens foretrukne ekspert, når de søger en ekspertudtalelse vedrørende håndtering af shitstorme og krisesituationer. Han har ikke kun leveret ekspertudtalelser til nyhedssites, men har også medvirket i flere tv-indslag på DR og TV2, eksempelvis i forbindelse med ATAK Nordics årlige shitstorm-analyse.


Udover sin rolle som ekspert i medierne og i podcasten Den Perfekte Shitstorm anvender William Atak sin omfattende ekspertise til at bistå virksomheder, offentlige institutioner og privatpersoner, der befinder sig i vanskeligheder som følge af en shitstorm eller negativ omtale online.

Shitstormekspert William Atak på sit bureau


Fra kommunikatør til shitstormekspert


Det hele begyndte, da William Atak grundlagde ATAK i 1997 og takket være hans dedikation og ihærdige indsats har han skabt fundamentet for sin egen levevej. I dag fungerer han som administrerende direktør i ATAK Nordic og ATAK Digital, hvor han effektivt driver begge bureauer. Siden etableringen af ATAK A/S har William Atak opbygget mere end 15 års erfaring med håndtering af negativ omtale, dårligt omdømme og krisesituationer.

Kampen mod digitale krænkelser og mobning


Shitstorme og dårlig omtale er ikke det eneste kerneområde for William Atak, som også lægger en betydelig indsats i at give opmærksomhed til bekæmpelse af digitale krænkelser. Han har nu indtaget pladsen som én af de vigtigste aktører i debatten om forebyggelse og håndtering af digital mobning. Her ser han et stort behov for uddannelse af lærere, pædagoger, børn og forældre, hvorfor han ligeledes besøger skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark for at give foredrag om digitale krænkelser af børn og unge.

Danmarks første forsikring mod shitstorms


I den digitale verden bliver intet glemt. Enhver negativ anmeldelse eller anden dårlig omtale kan potentielt forårsage skade både på kort og lang sigt. For små og mindre virksomheder uden en konkret kommunikationsafdeling kan det være svært at navigere sig ud af en shitstorm uden at risikere, at den vokser sig større. Derfor valgte William Atak at slå kræfterne sammen med et stort dansk forsikringsselskab og lancere Danmarks første forsikring mod shitstorme under navnet SAFEonNET i 2015. 

På internettet er der sket en demokratiseringen af kommunikationsmagten, hvilket betyder, at det nu er forbrugerne og kunderne, som sidder med en større del af magten. Det indebærer, at både private virksomheder, offentlige institutioner og privatpersoner let kan blive ramt af negativ omtale, som på kort tid kan eskalere til en decideret shitstorm. SAFEonNET er en forsikring med en skadebehandling ledet af professionelle eksperter i Online Reputation Management, der proaktivt sikrer virksomheder og deres brand mod shitstorme og dårlig omtale på Google, sociale medier og anmeldelsesplatforme.

Se William Atak udtale sig til TV 2 News om den årlige shitstormanalyse

I 2022 blev William Atak interviewet i TV 2 News om hans kommunikationsbureau ATAK Nordics offentliggørelse af en omfattende analyse af de 10 største shitstorms i 2021.

(Klippet tilhører TV 2)