Det 19. afsnit af Den Perfekte Shistorm handler om, når krænkelser på arbejdspladsen bliver offentligt kendt og udvikler sig til en shitstorm. Journalist Julie Fristed og shitstormekspert William Atak tager udgangspunkt i shitstormen mod Frederiksberg Kommune. En shitstorm, der har ramt kommunen, efter at HR-chef, Birgitte Rømer, meddelte på LinkedIn, at hun forlader sin stilling som følge af sexkrænkelser begået af en person i en magtfuld position på arbejdspladsen. Dette er en usædvanlig sag, der adskiller sig fra blandt andet sagerne mod Jon Stephensen og Morten Andersen, som vi belyste i henholdsvis afsnit 7 og 9. Her er det nemlig offeret, der har truffet beslutningen om at forlade sin stilling, mens krænkeren i første omgang forblev i sin stilling. 

Bliv klogere shitstorm-håndtering ved krænkelsessager på arbejdspladser

Afsnittet indledes med en generel snak om sagen i Frederiksberg Kommune, hvor Julie og William taler om, at det er en kompleks sag, der rejser spørgsmål om magtforhold på arbejdspladsen og organisationens evne til at håndtere lignende situationer.

De vender Birgitte Rømers LinkedIn-opslag, der startede det hele. Her deler hun sin oplevelse og beslutningen om at forlade sin stilling. Birgitte nævner, at krænkelsen er blevet erkendt og undskyldt, men at den alligevel har haft dybtgående konsekvenser for hende. Hun påpeger, at hun ikke kan fungere i en organisation, der tolererer en sådan opførsel. William roser Birgitte Rømer for hendes modige opslag og betragter det som et skridt mod at skabe hurtigere forandring. Han bemærker også, at opslaget peger på problemer med organisationens håndtering af sagen og den bredere kultur. William og Julie diskuterer også spørgsmålet om, hvorvidt det er passende at komme med anklager mod unavngivne personer i sådanne sager.

Frederiksberg Kommunes svar på kritikken og deres eksterne undersøgelse drøftes ligeledes. William Atak udtrykker blandt andet en tvivl om, hvorvidt organisationen har håndteret sagen korrekt, og han peger på behovet for mere effektiv kommunikation og handling for at genoprette tilliden. De diskuterer også den offentlige reaktion på sagen, herunder kritikken på sociale medier og dens potentielle påvirkning på kommunen som arbejdsplads og dens omdømme.

William Atak giver naturligvis også lytterne fem centrale råd, som organisationer kan lære af denne sag.