I afsnit 45 af Den Perfekte Shitstorm dykker vært Julius Bjørneboe og ekspert i kommunikation og branding William Atak ned i en sag, der har rystet den danske fagbevægelse. Formand for HK, Anja C. Jensen, har valgt at træde tilbage efter en afsløring fra Ekstra Bladet om dybt kritisable arbejdsforhold i formandens private luksusvilla. Sagen rejser fundamentale spørgsmål om troværdighed, værdier og dobbeltmoral, når ansigtet udadtil for en fagforening ikke lever op til de værdier, organisationen kæmper for.

Shitstormen mod HK-formand Anja C. Jensen

HK er en af Danmarks største fagforeninger med over 208.000 medlemmer primært inden for kontorarbejde, handel, IT, økonomi, kommunikation og servicefagene. Anja C. Jensen blev valgt som organisationens første kvindelige formand tilbage i 2021 og har siden været en markant skikkelse i fagforeningsverdenen. Men den 22. oktober 2025 kunne Ekstra Bladet komme med en afsløring, der skulle vise sig skæbnesvanger for HK-formanden.

Ekstra Bladet fik adgang til dokumenter fra Arbejdstilsynet, der havde været på besøg i Anja C. Jensens Frederiksberg-villa, som i medierne beskrives som et luksuspalæ i 50 millioner kroners-klassen. Besøget skyldtes mistanke om sort arbejde og dårlige arbejdsforhold. Da tilsynet ankom, mødte de tre håndværkere fra Rumænien og en fra Moldova, som først forsøgte at skjule sig fra kontrolbesøget på byggepladsen.

Arbejdstilsynets konklusion var alvorlig. Håndværkerne fra et konfliktramt byggefirma havde arbejdet uden overenskomst under usle og direkte farlige forhold. De arbejdede på et livsfarligt stillads i joggingtøj uden basale værnemidler som sikkerhedssko, hjelme og den støvsuger, der skulle have beskyttet dem mod potentielt kræft- og KOL-fremkaldende støv. Allerede dagen efter afsløringen blev forretningsudvalget i HK samlet, hvor et enigt udvalg indstillede Anja C. Jensen til at trække sig. Det gjorde hun øjeblikkeligt.

Hykleri og dobbeltmoral som brændstof i en shitstorm

William Atak forklarer i podcasten, hvorfor denne sag har fået så massiv mediebevågenhed. “Offentligheden elsker simpelthen historier, hvor magt og dobbeltmoral støder sammen,” siger han og fortsætter: “Sagen har alt det, medierne elsker, og alt det, der skal til for at skabe de bedste overskrifter – nemlig et klart brud på de værdier, man som organisation og offentlig figur selv står for.”
“HK er ikke bare en hvilken som helst organisation. Det er fagbevægelsens store arbejdsforholds-vagthund,” forklarer William Atak. “HK står som frontkæmpere for alt det, der handler om ordentlighed, sikkerhed og arbejdsvilkår. Og når den øverste leder for en organisation, der skal beskytte disse værdier, bliver afsløret i ikke at have haft styr på arbejdsforholdene i sit eget hjem, så rammer det helt ind i kernen af organisationens troværdighed.”

Union-washing

William Atak sammenligner situationen med andre former for hykleri i erhvervslivet. Ligesom greenwashing handler om at sige, at man er grøn uden at være det, eller pinkwashing handler om at hævde, at man støtter LGBTQ plus-rettigheder uden reelt at gøre det, “jeg vil tillade mig at kalde det her for fagbevægelseswashing eller unionwashing, for selvfølgelig skal man have styr på arbejdsforholdene derhjemme, når man står i spidsen for kampen for ordentlige arbejdsforhold.”
Som leder for en organisation gælder virksomhedens værdier ikke kun fra klokken otte til seksten. William Atak illustrerer pointen med eksempler: “Man kan ikke være direktør i Danmarks Naturfredningsforening og privat bygge et palæ i en fredet skov. Eller være leder i Forbrugerrådet Tænk og skrive falske kundeanmeldelser på Trustpilot.”

HK’s hurtige reaktion på shitstormen

“Det er et problem for Anja C. Jensen, at disse forhold ser dagens lys, men det ender jo ikke alene med at være et personligt problem for hende – det bliver et generelt problem for HK – for medarbejderne og virksomhedskulturen, for medlemmerne og alle dem, der samarbejder med HK – HVIS man ikke omgående gør noget ved det,” forklarer William Atak. “Og det er PRÆCIS derfor, at HKs forretningsudvalg har reageret så hurtigt med at skille sig af med Anja C. Jensen. Det er den eneste måde at bevare troværdigheden omkring organisationen.”

Sagen er et eksempel på, hvordan modstridende værdier ofte er et centralt element i shitstorms. William Atak og Julius Bjørneboe diskuterer, hvordan dette fænomen optræder i to varianter. Den ene side handler om direkte hykleri, hvor man siger noget og gør noget andet. I denne sag udtaler en fagbevægelse sig om dårligt arbejdsmiljø, mens formanden selv er involveret i netop dette. En nylig sammenlignelig sag involverede Jonatan Spang, der jokede om klamme gamle mænd med unge kvinder i Tæt på sandheden, men selv viste sig at være det selvsamme.

Den anden side handler om forventninger til værdierne i bestemte erhverv. Det er som en politimand, der går over for rødt. Podcasten har tidligere dækket mange eksempler på dette, herunder afsnit nummer 24 om shitstorme mod politiet, hvor seks betjente blev sigtet i en sag om narkosalg, og afsnit 36 om journalist Katherine Diez, der plagierede andre journalisters arbejde.

Anja C. Jensens kommunikation under krisen

Da Ekstra Bladet i første omgang konfronterede Anja C. Jensen med arbejdsforholdene, kastede hun først bolden videre og sagde blandt andet: “Jeg forventer, at den entreprenør, jeg hyrer, har styr på det.” Denne første reaktion skulle vise sig at blive problematisk for hendes troværdighed.

Efter at formanden valgte at trække sig, udsendte HK en pressemeddelelse. Anja C. Jensen valgte at dele noget af den på sin LinkedIn, inklusiv hendes egen udtalelse, hvor hun skrev: “Jeg har altid sat HK før alt andet. I dag har jeg drøftet en sag om facaderenovering i min ejerforening med mit Forretningsudvalg og helt åbent sagt, at hvis vi sammen vurderede, at det bedste for HK er, at jeg trækker mig som formand, så ville jeg gøre det. For ingen står over fællesskabet. Og ingen må stå i vejen for det. Jeg har været glad og stolt over at være HK’ernes formand, og de skal kunne gå til vores kongres med arbejdsro og ranke rygge. Jeg har sagt tusind tak til både mit Forretningsudvalg og Hovedbestyrelsen for den tillid, de har vist mig – også i at træffe denne beslutning sammen med mig.”

William Atak analyserer denne udtalelse som “en klassisk udtalelse, man laver, når skaden allerede er sket.” Udtalelsen er pæn og professionel, og der er ingen tvivl om, at den er skrevet sammen med pressefolk. William Atak er ret sikker på, at det er HKs pressefolk, der har været involveret her. “Hun lægger vægt på fællesskabet og værdierne – eller det prøver man i hvert fald med fx ‘ingen står over fællesskabet’. Her er man gået på kompromis og ønsker at få det til at lyde som en fælles beslutning baseret på værdier – og de ønsker altså have fokus væk fra, at der jo nok er tale om en tvungen afgang.”

Problemet er, at udtalelsen konflikter med hendes første reaktion. “Vi kan godt blive enige om, at der er tale om to helt forskellige toner, ik? Først ansvarsfralæggelse – og det må man bare ikke som leder og repræsentant for en virksomhed i offentlighedens interesse – og så pludselig ansvarlig og fokus værdier og fællesskab,” forklarer William Atak.
“Det er i min verden præcis dét, der gør, at man mister troværdigheden til både Anja C. Jensen og faktisk også HK. Hvis timingen for en god handling er forkert, så er handlingen ligegyldig. Ja, hendes beslutning om at trække sig er selvfølgelig det rigtige at gøre, men den kommer først efter shitstormen mod hende er rullet.” William Atak understreger, at hvis hun eller organisationen havde arbejdet på deres kritikdokument og deres kommunikationsstrategi, “ville hun omgående have taget ejerskab ved at lægge sig fladt ned. Når man tager luften af ballonen og er menneskelig og ærlig, så kan folk faktisk tilgive dig. Men hvis først pressen får dig til at kvaje dig, så er du oftest færdig.”

“Det handler faktisk ikke om at være perfekt i krisekommunikation. Det handler om at være ærlig, professionel og tillidsvækkende. Den mulighed mistede hun, fordi hun reagerede forkert første gang,” konkluderer William Atak.

Fagforeningers dobbeltrolle i shitstorms

Det er langt fra første gang, at fagforeninger optræder som aktører i shitstorms. De optræder virkelig ofte, særligt i sager om arbejdsmiljø. Her er værterne dog mere vant til at se repræsentanter fra fagforeningerne blandt koret af kritikere. I den aktuelle sag er fagforeningen 3F på banen med en bredside. I forbindelse med afsløringen udtalte gruppeformanden for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, Carsten Bansholm Hansen, til Ekstra Bladet: “Det er hykleri og dobbeltmoral af værste skuffe. Det er hamrende usolidarisk, og hun burde om nogen vide bedre.”
William Atak forklarer, at dette gør sagen endnu mere betændt, særligt for pressen, der nu kan køre en serie af artikler. “Normalt er det jo fagforeningerne, der står sammen og på samme side: Fagforeninger, der råber op om dårlige forhold og kæmper for medlemmernes kamp. Og nu er det pludselig en af fagforeningens topfolk, der får tilsvarende kritik.” Når 3F går ud og kalder det “hykleri og dobbeltmoral af værste skuffe,” rammer det virkelig hårdt. Kritikken kommer inde fra fagbevægelsen selv.

“Det er lidt som at se to søskende skændes offentligt. Det gør ondt på hele familien, men der er måske også nogen, der håber at stå stærkere bagefter,” siger William Atak.

Når personsagen rammer organisationen

Julius Bjørneboe og William Atak diskuterer et tema, der ofte er relevant i podcasten. Når vi ser en personsag i en organisation, ser vi en afskedigelse, en opsigelse eller en aktør, der trækker sig. Men spørgsmålet er, om det er nok. Har organisationen rene hænder i forhold til omdømmet, efter personen er ude af døren?
William Atak er klar i sin vurdering: “Nej, slet ikke. Det er sjældent nok bare at skille sig af med personen og tro, at alt er godt igen. For når først en sag som den her rammer, så sætter den sig i organisationens DNA – og hvis man håndterer stormen korrekt, så er det oftest midlertidigt. Men det er et kæmpe stort skridt og helt rigtigt, at det er sket + det er sket så hurtigt.”

William Atak refererer til shitstormen mod det tidligere kronprinspar, nu kong Frederik og dronning Mary, da de var forbundet med Herlufsholm-shitstormen, hvor der gik alt for længe, før de meldte deres børn ud. “Det var forkert. Så HK gør helt rigtigt ved at handle så hurtigt… MEN…” Offentligheden ser sjældent kun på personen, men også ret ofte på organisationen og systemet bag. “Spekulationer opstår. Hvordan kunne det ske? Har der været en kultur, der tillod det her? Så selvom formanden er ude, kan sådan en sag stadig hænge på HK’s brand og renommé.”
For at komme godt videre skal organisationen gøre det, William Atak og Julius Bjørneboe taler meget om i podcasten: “Tag ansvar, præsenter løsninger og vær en del af løsningen. Man skal i denne sag ikke bruge energi på at forsvare det, der skete. De skal vise, at de har lært af det. Fortælle, hvad de konkret gør for at sikre, at det her ikke sker igen.”

Forebyggelse og beredskab mod fremtidige kriser

Julius Bjørneboe spørger, om en organisation overhovedet kan forhindre denne type personsager. Er der nogle ting, man kan gøre i organisationen for at gardere sig imod de personsager, der kan være så ødelæggende for organisationens omdømme?

“Man kan jo aldrig gardere sig helt, for man kan ikke kontrollere folks privatliv, og vi har med mennesker at gøre – fejl sker,” erkender William Atak. “Men man kan gøre meget for at mindske risikoen og håndtere det bedre, hvis det sker.”

Først og fremmest handler det om dannelse og forventningsafstemning. “Topledere skal helt fra starten forstå, at de er organisationens ansigt – også uden for arbejdstiden. Virksomhedens værdier skal være lederens naturlige værdier også.” Derudover handler det om beredskab. Dette emne har podcasten også behandlet tidligere. “I afsnit nummer 21 af Den Perfekte Shitstorm lavede vi en form for fokus-afsnit, hvor vi gik helt i dybden med shitstormberedskab – altså hvordan man forbereder en organisation på en krisesituation med et forberedelse, et kritikdokument, medietræning og meget mere. Det kan man jo lytte til efter det her afsnit, hvis man har lyst til det.”

William Atak understreger: “Mange organisationer laver krise-øvelser for brand, databrud, IT-problemer osv., men de glemmer at øve kommunikationskriser. Det burde være standard at have et beredskab for enhver krise – og en shitstorm kan ødelægge en virksomhed endnu mere end en brand. Penge kan genskabe en virksomhed efter en brand, men penge er sjældent nok til at genskabe omdømmet.”

Sagen om HK-formand Anja C. Jensen står som et stærkt eksempel på, hvordan modstridende værdier mellem offentlig rolle og privat adfærd kan udløse en shitstorm med vidtrækkende konsekvenser. Ikke bare for personen selv, men for hele den organisation, vedkommende repræsenterer. HKs hurtige reaktion var nødvendig, men som William Atak understreger, er det kun begyndelsen på arbejdet med at genetablere troværdigheden.